fredag, november 24, 2006

Sidste fredag i november


Mørket og stilheden ligger over stuen. Skulle egentlig skrive på opgaven i Historie og Kulturarvsformidling, men det er som om energien er brugt op for i dag. Dagen blev den første egentlige skrivedag på mit projekt. Jeg fik skrevet små 1000 ord på mit indledende analyse-afsnit om nationalisme-teori aka Smith. Det er svært at forkorte meget i temmelig tunge tekster. Planen er nu at få skrevet dette afsnit færdigt i løbet af weekenden, ellers begynder master-planen at skride - jeg er ikke topstresset endnu, men der er ikke lang tid til 20.december. Denne dag er deadline på projektet, men det vil kræve et skarpt fokus at få opgaven i hus. Mit problem er at jeg ikke har læst synderligt meget endnu.

Ingen kommentarer: