Undertiden bliver man tavs for en stund, når man hører om menneskers evne til at skifte politisk standpunkt i løbet af få år.
En særlig politisk flakke er Mohammad Rafiq. I dagens udgave af Nyhedsavisen Rafiq omtalt som medlem af Venstre, og han træder ud af sit selvvalgte politiske moratorium efter et overfald for nogen tid siden i København. Han maner til at de ekstreme muslimer ikke må sætte den politiske scene alene uden de moderate muslimer tager til genmæle.
Rafiq har i løbet af få år været opstillet som konservativ folketingskandidat ved valget 2001, med et pauvert stemmetal. På tale som socialdemokratisk kandidat til BR forud for valget i 2005. I 11.kreds var formanden ikke afvisende for tanken om hans kandidatur, men krævede at han måtte arbejde for partiet og ikke kun for sig selv. Vi så dog intet til Rafiq. Da der skulle opstilles blev en anden kandidat af pakistansk oprindelse opstillet. Siden forsvandt Rafiq fra kredsen og medlemslisten. Mellemspillet som socialdemokrat affødte en bog med en kritisk stillingtagen til den VK-linie har i asylpolitik. Bogen Kærlighed kan ikke arrangeres blev indledt med et forord af partiformand Mogens Lykketoft.
Nu har Rafiq fået nyt parti igen-igen. Mon ikke hans dagsorden er at blive opstillet til enten BR eller Folketing. Det er dog her spørgsmålet om partiet Venstre ikke burde gennemskue hans ego-linie inden opstilling sker?
Det er på tide, at partirytteren bekender kulør og finder det endelige parti...underholdningsværdien er begrænset.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar